Ugebrevet levende litteratur

Oplæsningskalenderen

Posted in kalender by lewn on februar 1, 2011

141209

Posted in Uncategorized by lewn on december 14, 2009

***OPLÆSNING***
+ Torsdag 17/12 kl. 20: Jazz N Poetry
Et månedligt arrangement på Copenhagen jazzHouse, der byder på cremen af lyrikkens verden, smeltet sammen med toppen af jazzens. Publikum bliver ledt gennem aftenen af beatpoet Claus Høxbroe. Ord ved bl.a. Pia Juul og Kurt Thyboe. Musik ved Simon Toldam Trio. Entré: 100 kr.
Copenhagen JazzHouse, Niels Hemmingsens Gade 10, KBH K +

+ Fredag 18/12 kl. 20: Sfærisk Fredag.
Oplæsning ved bl.a. Irmelin Prehn, Kirsten Marthedal og Line-Maria Long. Rene Sandberg og sfæriske Morten Ranum er aftenens poetiske værter.
Det Poetiske Bureau, Griffenfeldsgade 52, KBH N +

***FOREDRAG/DEBAT/ETC***

+ Tirsdag 15/12 klokken 15.00: Lyrik og Gløgg.
Litteratur & Likør læser debutanten Chresten Forsoms \”uden titel\” i samarbejde med litteraten Elisabeth Friis. Forsoms digtsamling har hverken titel eller omslag. Elementer som tegnsætning, sidetal og store bogstaver må man kigge langt efter – og det gør turen gennem bogens 64 sider til en ganske anderledes læseoplevelse.
Nordisk Kaffebar, KUA, byging 22, Emil Holms Kanal, KBH S. +

***RECEPTION***

***MEETUPS***

***ÅBEN SCENE:***

+ Torsdag 17/12 kl. 20: World Music & Spoken Word Jam Session.
World Music & Spoken Word Jam Session er åben for alle som spiller akustisk baseret musik med inspiration fra den store verden. Poeter og rappere kan også medvirke, deraf overskriften ’Spoken word’. World jam er åben for alle der formår at hænge på uanset teknisk niveau. En musiker spiller ud med en rytmisk idé eller et nummer som resten hænger med på. Der bliver også spillet sange – som publikum kan hægte sig på, og der danses også af og til!
Det Poetiske Bureau, Griffenfeldsgade 52, KBH N +

071209

Posted in kalender by lewn on december 9, 2009

***OPLÆSNING***

+ Tirsdag den 8. december kl. 19.30: Projektør på Tembelbar
Lyrik- og kortprosagruppen Projektør inviterer til sidste oplæsningsaften i år. Projektør præsenterer:
Kristina Nya Glaffey. Står bag prosaskildringerne i bogen Lykkejægere, som blander portrætter af virkelige og ikke-virkelige mennesker i dagens Danmark. Jan Peter Hansen. Er udgivet i flere antologier og repræsenterer en afmålt og velovervejet poesi, der efterlader rum til klangen.
Frank Langmack. Er et af de største navne på livescenen indenfor litteratur herhjemme og har bla. været initiativtager til lyrikperformancegruppen Ord På Hjul.
Derudover vil Jannik Kyhn Buskbjerg og Thurston Magnus fra Projektør også læse op.
Temple Bar, Nørrebrogade 48, KBH N +

+ Torsdag den 10. december kl. 20.00: Sneak peak poetry
Tilbagevendende sneak peak på hvad der rør sig i ordets verden, når beatpoet Claus Høxbroe håndplukker programmet og byder indenfor i samarbejde med Valby Kulturhus. Oplæsning ved Brødrene Woetmann, Kaspar Vig, Bianca Fløe og Thomas Boston. Entré: 30 kr.
Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-8, Valby +

***FOREDRAG/DEBAT/ETC***

+ Mandag den 7. december kl. 10.00-13.00: Refleksion over avantgarden
I 2005 udgav de essaysamlingen “Kritik af den negative opbyggelighed”, hvor de stiller skarpt på den negationstænkning, de mener, har præget vores kultur i et halvt århundrede. Denne tænknings rødder sporer de i den vitalistiske livsfilosofi og i radikalprotestantismen. De viser, hvordan tankegangen altid smigrer sig af at udmærke nogle få åndsaristokrater, men i virkeligheden er tidens folkelige ideologi. Og de diagnosticerer denne negativisme bl.a i den kunstneriske avantgardisme.
Med udgangspunkt i “Kritik af den negative opbyggelighed” vil Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen præsentere en kritisk refleksion over avantgarden.
IKK, Karen Blixens vej 1, KBH S, bygning 21, lokale 21.0.54 +

+ Tirsdag den. 8. december kl. 19.30-21.30: Klimakatastrofer og litteratur
I forbindelse med Kritiks aktuelle temanummer om ”Kultur og naturkatastrofer” indbyder tidsskriftet til et litterært klima-arrangement, som sætter fokus på den kulturvidenskabelige katastrofeforskning. Her vil kultur- og litteraturforskere fra Københavns Universitet diskutere, hvordan vores katastrofeforestillinger konstrueres gennem fx Hollywoodfilm, science fiction-romaner og dansk samtidslitteratur.
Program:
Isak Winkel Holm: Kleist og katastrofen. Forestillingen om det sårbare samfund.
Karsten Wind Meyhoff: Monstrøs økologi. Introduktion til naturkatastrofernes fiktive historie.
Anders Ehlers Dam: Katastrofens purpurdragt. Æstetisering og historiesyn hos Ernst Jünger.
Devika Sharma: Hverdagens katastrofer. Afrika i dansk samtidslitteratur.
Herefter paneldebat.
Trykkeriet, Gyldendal, Klareboderne 3, KBH K +

+ Fredag den 11. december kl. 23.00: Fræk fredag med Morten Ranum.
I rækken af erotiske oplæsninger er vi nået til en absolut klassisker indenfor genren. Den franske filosof George Bataille skriver litterært og belært om erotiske og pornografiske forhold. Han er bedst kendt for den fænomenale “Historien om øjet”, men denne aften skal vi høre novellen om Madame Edwarda blive læst op af Morten Ranum krydret med andre citater fra George Batailles forfatterskab.
Det Poetiske Bureau, Griffenfeldsgade 52, st. th., KBH N +

***KLIMA***
+ Onsdag den 9. december kl. 12.00/19.00: “Cut-Up poetry”
Klokken 12:00: Genbrugsdigtning med forfatterne Christian Bjoljahn, Nina Søs Vinther, Martin Johs. Møller, Mette Moestrup og Lars Bukdahl. Vær med til at sætte saksen i Kyoto-protokollen, og skab ny lyrik.
Klokken 19:00: Præsentation af dagens produktioner ved et stort oplæsningsarrangement.
Rådhuspladsen, Medborgerhuset COPculture, Downtown nr. 4, KBH K +

***RECEPTION***
+ Torsdag den 10. december kl. 19.00: Ildfisken 41/42.
Vi fejrer udgivelsen af Ildfisken 41/42. Niels Frank, Merete Nissen og Christina Hesselholdt læser op af deres oversættelser.
Underwood inc., Ryesgade 30A, KBH N +

+ Torsdag den 10. december kl. 20.00: Stemmer på Nørrebro.
I forbindelse med bogreceptionen for Stemmer på Nørrebro har forfatterne Kristina Stoltz og Harald Voetmann samt musikerne Frithjof Toksvig og Martin Ryum komponeret to unikke Lyd&Lyrik værker, der i al sin væsentlige beskedenhed vil blive ur-opført på aftenen.
Desuden oplæsning ved fire udvalgte bidragsydere til Stemmer på Nørrebro: Katarina Lewkovitch, Lea Løppenthin, Amanda Ø. Egebo & Maria Skov
Lygten Station, Lygten 2, KBH N +

***MEETUPS***

***ÅBEN SCENE:***

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.